|
Tilmelding
Turneringstilmeldelse foretages via
Golfbox - enten med adgang via internettet eller ved anvendelse af touchskærmen
i klubhuset.
Ved anvendelse af Golfbox - både når
det er via internettet og ved anvendelse af touchskærmen - foretages log
on med medlemsnummer (107-xxx) samt password, som for de flestes vedkommende vil
være de første 6 cifre i personnummeret.
Tilmelding efter fristens udløb
Ved for sen tilmelding kan ikke påregnes direkte tildeling af start, men i
tilfælde af afbud/udeblivelse kan evt. tildeles en start ved fremmøde på
turneringsdagen.
Afbud
Evt. afbud skal meddeles til en leder af den pågældende turnering så tidligt
som muligt.
Udeblivelse
Ved udeblivelse fra start uden afbud skal vedkommende erlægge turneringsfee.
Startlister
Startlister opslås i klubhus og offentliggøres på klubbens hjemmeside,
snarest efter tilmeldingsfristens udløb.
Placeringer
Placeringer offentliggøres på Internettet.
Adgang til turneringer
Åbne turneringer er åbne for alle medlemmer af en klub under DGU.
Lukkede turneringer er kun åbne for aktive medlemmer af Åskov Golfklub.
Evt. begrænsninger i deltagerkreds fremgår af turneringskalender. (F.eks.
dameturnering, herreturnering og ægteparturnering.)
Turneringsfee
Turneringsfee i 2010: kr. 75,00. Gæstespillere betaler desuden normal greenfee.
Medlemmer fra Brande Goldklub, Give Golfklub og Jelling Golfklub kan deltage i
åbne turneringer imod betaling af turneringsfee på kr. 75,00 uden betaling af
greenfee.
Servering
Der vil efter alle turneringer være servering i klubhuset. Forudsætter
tilmelding på turneringsopslag i klubhus.
Præmier
Der tilstræbes en præmie ca. for hver 8. deltager i en række.
Ved lige antal slag/point afgøres
placering først af handicap-metode og dernæst ved matematisk metode
(resultat på bag-ni).
Ved klubmesterskaber er der omspil.
Præmietagere skal være tilstede ved præmieoverrækkelsen.
(Husk underskrift (spiller + markør), korrekt score på de enkelte huller samt
korrekt ATS)
|