- mere end bare en golfbane...

...Sådan lyder vores slogan, vi er nemlig en lille hyggelig golfklub, hvor det sociale element er i absolut højsæde. I Åskov Golfklub er der plads til alle - også vores gæster, som vi sætter stor pris på.

 

Vi er stolte af vores bane, som er spilbar hele året rundt (jo, vi spiller til sommergreens hele året!) og vi glæder os over, at såvel store som små, medlemmer og besøgende hver eneste dag året rundt kan få nogle hyggelige timer på golfbanen i Åskov Golfklub. 

 

Vi har altid god plads på golfbanen, og er altid klar til at modtage nye medlemmer og byde dem velkommen til den spændende golfverden.

Vi håber, at du her på siden, kan finde informationer om det du leder efter - hvis ikke, skal du ikke tøve med at kontakte os - enten pr telefon 2887 9107 - eller på mail: sekretariat@aaskov-golfklub.dk

 

Rigtig god fornøjelse her på vores hjemmeside - og ikke mindst på banen! -

VELKOMMEN!

Klubbens 5 værdigrundlag

Lidt om Åskov Golfklub

Åskov Golfklub blev stiftet den 19. maj 1992. Dengang bestod banen af 9 huller og klubhuset var en gammel togvogn.

I 1995 lykkes det med stor medlemsindsats at få opført et nyt klubhus, som det tager sig ud i dag. 

I 2002 fejrede klubben 10 års jubilæum og kunne samtidig markere indvielse af baneudvidelse op til 18 huller. 

I 2009 blev banen redesignet af banearkitekt Henrik Jakobsen. En lang række ændringer og forbedringer blev igangsat og stod endeligt afsluttet i 2012. 

Udviklingen af Åskov Golfklub er sket og sker stadig med stor frivillighed og velvilje fra klubbens omkring 600 medlemmer. 

Flere informationer? 

Vi er mere end bare en golfbane, og det kommer særligt til udtryk i alt det sociale, der sker i klubbens små klubber i klubben.

 

En klub i klubben er en lille selvstændig klub, som hver uge samler nogle af Åskov Golfklubs medlemmer til en golfrunde / turnering og socialt samvær.

 

Klubberne i klubben er ikke nødvendigvis stiftet og styret af bestyrelsen - det kan være medlemmer, der med deres store engagement og lyst bidrager til at styrke fællesskabet i Åskov Golfklub.

På den måde tager både klubben og vores medlemmer ansvar for, at der altid er liv i Åskov Golfklub. 

Du kan læse mere om medlemskab af Åskov Golfklub under "MEDLEMMER" og om muligheder for indgåelse af partnerskabsaftaler under "BLIV PARTNER"

Åskov Golfklub Klubhus

SPØRGSMÅL?

SÅ TAG ENDELIG FAT I OS