TURNERINGER

Her sker der altid noget

I Åskov Golfklub afholder vi i løbet af sæsonen en række forskellige turneringer, både Slagspil og Stableford, Greensome, Fourstable og Texas Scramble. 

 

Vi håber at se mange af jer. 

OVERBLIK

ALLE TURNERINGER 2019

RESULTATER

TURNERINGSRESULTATER

SPØRGSMÅL?

KONTAKT TURNERINGSUDVALGET

Turneringsbetingelser

Herunder følger en række generelle turneringsbetingelser, når Åskov Golfklub arrangerer turneringer. 

 

Tilmelding: Tilmelding via GolfBox - seneste tilmelding normalt 4-5 hverdage inden turneringen.

Mænd +70: kan vælge at spille fra rød tee ved turneringer. Kontakt da kontoret for tilmelding.

 

Startliste: Endelig startliste kan ses på GolfBox - senest dagen før turneringen.

 

Aflysning: Turneringsledelsen kan

aflyse ved mindre end 25 tilmeldte.

 

Afbud: Gyldigt afbud skal tilgå turneringsledelsen senest dagen før kl. 12:00. Ved senere afbud opkræves turneringsfee - ved udeblivelse fra turnering uden afbud opkræves et gebyr på kr. 150,00.

 

Rækker: I individuelle turneringer opdeles rækkerne lige store rækker.

 

Betaling: Betaling for turneringsdeltagelse sker ved afhentning af scorekort senest 15 min. før start. Gæstespillere fra Firkløver aftalen betaler ingen greenfee ved åbne klubturneringer. Øvrige gæstespillere betaler kr. 150,00 i green-fee foruden turneringsfee. Flexmedlemmer betaler fuld green-fee kr. 250,00 - foruden turneringsfee.

 

Start: Alle klubturneringer afholdes med gunstart fordelt over hele banen, hvis ikke andet er anført. Alle deltagere samles til information på puttebanen ved klubhuset inden start.

 

Transport: Spillere må på ingen måde lade sig transportere under den fastsatte runde - medmindre spilleren har en legitim medicinsk eller anden begrundelse for det.

Turneringslederen afgør om begrundelsen er legitim.

 

Afslutning: Det forventes, at alle spillere er til stede ved præmieoverrækkelsen.

Præmievindere SKAL være til stede for at modtage præmie.

Spisning: Deltagere, der har bestilt mad, spiser i ventetiden indtil præmieoverrækkelse, medens dagens scorekort registreres.

 

Resultater: Du kan se alle resultater på GolfBox umidelbart efter turneringen og her på hjemmesiden.

Afvikling af klubmesterskaber

Der afvikles klubmesterskaber i slagspil i følgende 12 rækker:

Junior Piger                            

Junior Drenge
(for spillere under 18 år – til og med det år spilleren fylder 18 år)
Der spilles 36 huller fordelt med 18 lørdag og 18 søndag.

Damer                                          Herrer
(for spillere over 18 år og ældre)
Der spilles 54 huller fordelt med 36 lørdag og 18 søndag.

Mid-age Damer                    

Mid-age Herrer
(for spillere der fylder 30 år i spilleåret og ældre)
Der spilles 54 huller fordelt med 36 lørdag og 18 søndag.

Senior Damer                        

Senior Herrer
(for spillere der fylder 50 år i spilleåret og ældre)
Der spilles 36 huller fordelt med 18 lørdag og 18 søndag.

Veteran Damer                      Veteran Herrer
(for spillere der fylder 60 år i spilleåret og ældre)
Der spilles 36 huller fordelt med 18 lørdag og 18 søndag.

Super Veteran Damer     

Super Veteran Herrer
(for spillere der fylder 70 år i spilleåret og ældre)
Der spilles 36 huller fordelt med 18 lørdag og 18 søndag.

--------------------------------------------

Der betales ikke turneringsfee for deltagelse, og der forudsættes fuldgyldigt medlemskab med Åskov Golfklub som hjemmeklub.

Der er fri tilmelding i dame- og herrerækken, og det er muligt at tilmelde sig i en række der er aldersmæssigt yngre – eksempelvis kan en seniorspiller godt tilmeldes og spille i mid-age rækken, en veteranspiller i seniorrækken o.s.v.


Såfremt der ikke er mindst 4 deltagere i den enkelte række bliver denne ikke afviklet. I stedet rykkes de for få spillere fra eksempelvis super veteran til veteran, veteran til senior, senior til Mid-age og Mid-age til damer/herrer.

Om lørdagen startes i handicaporden i de enkelte rækker og i denne rækkefølge: damer, herrer, mid-age damer, mid-age herrer, senior damer, senior herrer, veteran damer, veteran herrer, super veteran damer, super veteran herrer, junior piger og junior drenge.
Om eftermiddagen spiller damer, herrer, mid-age damer og mid-age herrer i samme rækkefølge.

I alle rækker spilles 18 huller om søndagen, og sidst startende vil være de 4 bedstplacerede herrer.

Næstsidst de 4 bedstplacerede damer, efter de 4 bedstplacerede Mid-age herrer, efter de 4 bedstplacerede Mid-age damer, efter de 4 bedstplacerede senior herrer, efter de 4 bedstplacerede senior damer, efter de 4 bedstplacerede veteran herrer, efter de 4 bedstplacerede veteran damer, efter de 4 bedstplacerede super veteran herrer, efter de 4 bedstplacerede super veteran damer, efter de 4 bedstplacerede junior drenge og efter de 4 bedstplacerede junior piger. Alle øvrige spillere, udenfor top 4 i den enkelte række, spiller i tilsvarende rækkefølge, således junior piger starter først, efterfulgt af junior drenge, super veteran damer & herrer, veteran damer & herrer, senior damer & herrer, Mid-age damer & herrer, damer og herrer.

Alle bruttovindere modtager foruden en pokal en vingave efter finalerunden.
Der vil også være en vingave til runner up i hver række.
I hver række belønnes nettovinderen udenfor top to brutto med en vingave.

Præmievindere skal være til stede for at modtage præmien.